tirsdag den 4. august 2009


Vi er kommet til det katolske Østrig, så alle kirker ringer med klokkerne hver time eller hver halve time. Vi har ikke helt fundet ud af systemet endnu.

Vi forsøgte forgæves at finde et åbent supermarked, men alt var lukket (katolikker !). Vi nåede lige at købe brød og smør hos en bager, før butikken lukkede.

Besøg senere på dagen i en rovfuglepark. Østrigerne har vist en anden holdning til rovfugle i fangenskab, end danskere. Der var rimeligt store bure, med tårnfalke, vandrefalk, lannerfalk, slagfalk, mulvåger, rød glente, sneugle, slørugle, kongeørn, steppeørn, hvidhovedet havørn, natugle, skovhornugle og stor hornugle.

Derefter afslapning i svømmebadet, dejligt, for der var 30 graders varme, indtil det begyndte at trække op til regn. I løbet af meget kort tid havde folk forladt svømmebadet, og vi kørte til Fulpmes og spiste isdessert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar