Det var søndag og vi tog til Napoli, for at se det arkæologiske museum med effekter fra hhv. Pompei og Herculanum. Det tog over 1 time at komme dertil,da trafikken var meget intens. Vi gætter på, at alle de mere kendte trafikregler brydes af hver eneste italiener hver dag. Det er både mht. at holde for rødt, overhale over dobbelte optrukne streger, uhensigtsmæssig parkering så trafikken f.eks. skal over i modsatte vejbane i sving osv. Trafikken glider meget sjældent her i Syden - den koger altid og alle kneb gælder for at komme først frem !!

Effekterne og især malerierne/mosaikkerne på museet var vældig fine men i bund og grund trænger museet til at blive moderniseret.

Søren tog mandag på en vandretur til et bjerg, Monte Faito. Det var lidt besværligt at komme dertil, for der var ikke mange skilte. Første gang endte han i en lille smal gade, hvor der lige kunne passere to biler. Højre sidespejl ramte en mur, da en modkørende skulle passeres. Efter at være endt nede på hovedvejen forsøgte han igen, og til sidst lykkedes det at finde op på bjerget, og parkere på en parkeringsplads i skoven. Stien førte gennem skoven og kom ud på bjergsiden med en flot udsigt over Sorrento-halvøen. Men det var kun begyndelsen, for efterhånden som stien førte højere op, blev udsigten flottere og flottere. På det næste bjerg var der udsigt ned over byen Positano på den anden side af halvøen og indover fastlandet. Der var mange smukke sommerfugle og mange firben, en musvåge, en spurvehøg og en ravn.


Tirsdag den 18. august tog vi en varm og lang køretur til byen Paestum. Turen startede med, at Jonathan kastede op i bilen. Han kom dog ovenpå igen, med lidt besvær, så vi måtte dele os i to hold, da vi skulle se de meget velbevarede græske templer for hhv. Hera, Apollon og den romerske by i Paestum. Der var tre meget imponerende templer for hhv. Hera (Zeus's kone) og et for Apollon samt et for Ceres. Romerne havde overtaget byen, og udbygget den på deres måde, men ikke fjernet de to templer. Ved siden af templerne lå et romersk forum, romerske bade samt et gråsk teater. P? museet i byen var udstillet de berømte vægmalerier fra blandt andet den græske "Dykkerens grav". Der var desuden den eneste kendte statue af Zeus. Han er vist venligt smilende, og med et fikst, tætklippet skæg og et smalt overskæg som i 1930'erne.

Endnu en varm dag endte med en køretur langs stranden og gennem byen Salerno, som virkede meget tiltalende sammenholdt med Napoli, som vi fandt meget slidt.