Tirsdag var dagen hvor vi ville se Pisa og det berømte skæve tårn. Vi var derfor lidt tidligt oppe og kørte mod byen og fik fundet en parkeringsplads lidt udenfor, men hvor vi mente os sikre for parkeringsbøder. Da vi kom igennem "Turistfælderne" - Jørns meget rammende udtryk for en lang række boder med alt godt til turisterne - kunne vi også se det fantastiske tårn og den faktisk også smukke domkirke ved siden af. Vi købte billetter til kirke, dåbskapel, to museer og begravelsesbygning, men det at komme op i tårnet kostede 15 euro pr. person (dvs ca. 400 kr for os fire), og det syntes vi var rent røveri. Vi synes at det virkede fint og helstøbt sammen men efterhånden kom vi frem til, at vi nok blev nødt til at komme op i det tårn og få det hele med, nu vi var her. Alle ville gerne derop, så vi måtte jo pænt gå tilbage til billetkontoret og bede om billetter til tårnet. Så var det bare at vi fandt ud af, at man ikke måtte komme op i tårnet, når man var under 8 år !!! Da vi jo ikke kunne efterlade Jonathan nede på græsplænen alene, så blev vi alle sammen nede, men istedet besluttede vi at tage en tur med hestevogn rundt i byen. Noget børnene havde kigget langt efter i Firenze og andre steder.

Så vi fandt en hestevogn og kørte en tur rundt i Pisa, og bagefter var det blevet tid til nogle af de fantastiske is, som jo fås hernede.

Så har vi fået en ny udfordring hernede - Jonathan er blevet en uhelbredelig shopaholic. Han og Rebecca havde hver 600 kr til vores tur, som de selv kunne købe for. Hvis ikke vi havde styret forbruget lidt, så ville Jonathan have brugt alle pengene i løbet af de første to uger i Østrig og Sorrento. Han har lyst til at købe ALT, hvad der minder om legetøj. De runde kugler man kan trække ved enhver kiosk eller bar hernede, mener han er verdens undergang, hvis han ikke får med sig hjem. Vi var efterhånden nået dertil, at vi ville finde en rigtig legetøjsforretning med noget ordentligt legetøj, som han kunne købe. Men det findes bare ikke i byerne - turistforretninger med alt mulig andet end legetøj er her. Vi fandt én legetøjsforretning i Firenze - den var bare lukket - og endelig fandt vi én her i nærheden af vores hjem, den var kun middagslukket, så vi var tilbage 1 time efter og så var der for engangs skyld et udvalg. Men hans samling af gomitier, Ninja'er m.v. er øget betydeligt den sidste måneds tid, men han kan også lege med dem alene og helst uden afbrydelser i timer ad gangen, så det er jo fint nok.

Rebecca - hun er jo som sædvanlig fornuftig og bruger sine penge med omtanke, selv om jeg personligt mener, at nogen af de legetøjsheste hun køber er urimelig dyre.

Onsdag gik vi en tur i de nærliggende højder. Børnene og jeg gik ca. 8,5 km mens Søren gik en lidt længere tur på ca. 20 km. Det var rigtig flot at kigge ud over dalen med Firenze, men her er ikke så mange dyr. Firben, sommerfugle og græshopper så vi mange af og en enkelt musvåge - men ellers kun spor af dyr (vildsvin) i skoven.

Torsdag tog vi til Prato for at se en lidt anden slags by. Stadig med bymur men ellers væsentlig nyere end de andre byer i Toscana. Prato har levet højt på sin tekstilindustri, og sådan et museum var det da også planen at besøge, men det var desværre lukket pga. etablering af ny udstilling. Vi fik dog set en fin gammel ridderborg, så det var alletiders.

Nå, dagen idag (fredag den 11. september) blev noget anderledes end planlagt. Bilen fik jo ordnet gearkasse i sidste uge, men idag på vej til Firenze nægtede den at sætte i 3. og 4. gear, hvilket jo ikke var optimalt. Men vi humpede til Suzuki-værkstedet og fik overrasket vores mekaniker Pablo, og fik også vist ham problemet - det måtte han indrømme, det var ikke så godt. Det ville han selvfølgelig se på indenfor garantien - i næste uge - så vi ringede til SOS International. Via kasko-forsikringen er man jo forsikret i udlandet, og de ringede tilbage indenfor ½ time og sagde, at de havde skaffet os en anden større bil at køre i, og vi skulle bare tage en taxa til Avis i Firenze på deres regning og hente den. Der stod så en Opel Zafira og ventede på os, og selv om vi flytter til Assisi imorgen ca. 3 timers kørsel herfra, så lader det til at baggagen godt kan være i bilen, selv om tagboxen stadig sidder på vores egen bil. Mandag ringer SOS International så til værkstedet og hører dem om, hvornår vores bil er færdig (hende i SOS snakkede fint italiensk !!), og så ringer de bagefter til os. Så selv om vi bandede over vores spildte dag, så var vi nok alligevel heldige, at det skete mens vi stadig var i Firenze nær værkstedet. Så kommer vi godt nok til at bruge lidt tid på at hente bilen igen i næste uge, men det er nok billigt sluppet.

Så vi holder skruen i vandet og glæder os til at se Assisi og hilse på den gode Frans og se hans kloster. Moster Anne viste mig for en del år siden nogle meget smukke billeder, som hun havde malet fra klosteret i Assisi, og det var med til at inspirere mig til at besøge Assisi på denne tur, så det bliver spændende at se.