Vi kommer til den lille by Tollo beliggende ca. 5 km fra Adriaterhavet ved den lidt større by Pescarra lørdag den 22. september. Høsten af druer til årets vinproduktion er i fuld gang, så det er meget sjovt at se, hvordan det stadig foregår ved håndkraft. Vores formål med denne destination var at komme op i de nærliggende bjergområder "Abruzzerne", hvor der skulle være både vildsvin, bjørn, ulv, gemser og murmeldyr, som man kan se, hvis man altså er rigtig heldig. Vi pakker os derfor sammen søndag morgen og drager mod bjergene ledt af vores Garmin-gps og med en destination i et ulvereservat i bjergene. Vores Garmina-dame har en forkærlighed for bjergveje, det er vi ikke i tvivl om. Helst de stejle - gerne med grusbelægning - og i hvert fald med nogle gode skarpe hårnålesving. Når vi kører gennem sådan en lille bjerglandsby på i forvejen små veje, så vil hun allerhelst skyde genvej de mærkeligste steder, og når vi lader os (vild)lede til det, så ender vi op i enten en olivenlund med vejen omdannet til mudderhul og må vende bilen på de mindste vendepladser, eller vi kører ned eller op ad små bitte veje med en hældning på måske 30 grader. Men så sparer vi helt sikkert også op til flere minutter, og så må man jo bare håbe, at vi overlever ;o) Nå, som far sagde i Firenze, så kan man blive så irriteret på disse maskiner men samtidig er de en kæmpe hjælp, når man sådan kører i udlandet og skal finde vej.

Derfor finder vi efter en længere tur ad småvejene i bjergene frem til ulveparken, som ikke er en rigtig ulvepark men bare et område i bjergene, og vi finder også en afmærket sti at gå ad. Vi stiller bilen og går ind mellem træerne. Der er relativt mørkt både fordi det er lidt tåget men også fordi skoven er ret tæt. I starten er vi derfor ikke helt sikker på, om det regner eller om det bare drypper mellem bladene, men efterhånden er vi da ikke i tvivl - det styrter ned og vi er mindst 40 minutters gang fra bilen !!! Børnene kan ikke se det komiske i situationen, og efterhånden er vi da også alle fire så våde, så det sjove går af det. Da vi når frem til bilen er vi totalt gennemblødte og Jonathan græder fordi han er træt og våd og Rebecca små-græder fordi hendes nye paraply ikke længere er tæt. Vi prøver at forklare, at overfor syndfloden vil de færreste paraplyer holde tætte, og da de kommer ind i bilen og får det våde tøj af og reservetøjet fra bagagerummet på, så er det også ok igen og vi kører tilbage til Tollo - hvor det overhovedet ikke har regnet !! Men ulve så vi ingen af og heller ikke de andre store dyr, men vi så vist ca. 45 ild-salamander.

De to andre ture til bjergene bliver mindre dramatiske. Vi får gået en tur i Bocca di Valle og ender ved en klatrings-legeplads i trætoppene for store børn med en italiensk skoleklasse på udflugt, og den anden gang kommer vi over trægrænsen til et skiområde med fantastisk udsigt over nationalparken. Ingen af gangene bliver vi våde, så børnene synes vist også at det var ok men vi får altså stadig ikke set bjørn, gemser m.v.

De mellemliggende dage bruger vi i huset i Tollo (150 m2 med et soveværelse til hver af børnene + et fælles legeværese) til lektielæsning, til hygge og til at kæle for de medfølgende katte. I starten har vi 1 kat - meget sulten og meget kælen - derefter kommer en killingemor og senere også hendes 2 killinger og ind imellem er der også hurtigt besøg af 2 andre katte. Rebecca synes det er herligt og får etableret et godt forhold til killingerne, så de kæler og leger i flere timer, og også Jonathan bliver de vant til. Der udover tager vi nogle gange til stranden og børnene får endda badet men ellers samler vi skaller og hygger os dernede. Vi kommer også i et efter italienske forhold gigantisk supermarked (á la Bilka), men tro det eller ej - de forhandler ikke æblejuice. 20 andre forskellige slags juicer måske med alle kombinationer af forskellige frugter men ren æblejuice - NEJ !! Jonathan er ikke helt tilfreds, men nu må han jo så drikke vand til vi finder æblejuice et sted. Sådan er det at være kræsen !!

Vi tager herefter til Albertone, hvor vi skal bo 1 uge og have besøg af farmor, som vi henter i Verona lufthavn søndag. Vi fik set de spændende byer omkring både Verona, Vicenza, Padova og den lille by Este. Vi fik også set Villa Rotunda udenfor Vicenza, og efter at have oplevet den med kuppel, græske skulpturer og passende omgivelser har vi et par forslag til ombygning af huset i Kåverdalen på Fanø. Det var virkelig imponerende men vil måske set lidt forkert ud i klitterne ?

Farmor tog hjem igen til Danmark og vi tog videre til sidste stop på turen - Venedig !! Vi fandt Venedig og vores lejlighed lørdag eftermiddag og lørdag aften ankom mor og Jørn. Vi har idag søndag været ude og spadsere og endte også med en gondoltur og så det hele lidt fra vandsiden. Ungerne synes det sejt med kanaler istedet for gader og de drøner afsted i de snævre gyder, da man aldrig ved, hvad der venter om hjørnet. Rebecca har allerede fået købt sig en maske, mens vi andre lurpasser lidt inden vi lader kortene rulle. De næste dage står den vist på museer, et par kirker og formentlig en tur ud til øen, hvor de har lavet håndpust glas siden middelalderen.

Vi kører fra Firenze allerede 9.15 mod Assisi, så vi er i god tid til at hente nøglen. Desværre sker der et uheld på motorvejen, så vi og alle de andre biler bliver efter mere end 1 times venten sendt væk fra motorvejen og ud på landevejen. Det har vores gode Garmina-dame svært ved at klare - drej rundt - kør tilbage - kør ind på motorvejen - men det lykkes til sidst at finde Assisi med en del af ruten på landevejen. Da vi kommer frem finder vi nøgle-damen og hun viser os lejligheden beliggende indenfor bymuren i den gamle del af Assisi. Hun får overbevist os om, at vi sagtens kan køre ind i byen og læsse af, så det gør Søren i den lejede Opel Zafira, som altså ikke er nogen lille bil men en MPV. Først kommer han op af den gale gyde og må bakke halvvejs ned og får vendt bilen i et hak. Da nedturen derefter begyndes, så kommer en italiener og forventer, at Søren skal bakke tilbage, så han kan komme forbi! Søren kommer tilbage og op af den rette vej, men da han skal ud igen er der kun én vej – at bakke tilbage af den smalle og stejle gyde.

Assisi er jo indbegrebet af Frans af Assisi - deres helgen tilbage fra 1200-tallet, som stiftede sin munkeorden her i byen. Han fik efter sin død bygget en større kirke, som ligger som vartegn i byens vestlige del. I den østlige del ligger en anden rigtig stor kirke for Santa Clara - en rig borgerdatter han fik omvendt til sin tro og som også er næsten lige så hellig som San Francesco. Men jeg er ikke sikker på, at den gode Frans af Assisi, som var overbevist om at munke kun skulle eje den kutte de gik og stod i og som ikke måtte modtage penge for f.eks. arbejde men kun mad - at han havde kunnet genkende gaden gennem Assisi. Hver eneste lille butik har væggene fyldt med trækors til at hænge på væggen, trækors at have i snor om halsen, trækors i armbånd, skulpturer af Frans i alle størrelser, Frans dekoreret på alle mulige slags klæder, keramik m.v., og munkene har både mobiltelefoner og digitalkameraer. Det er i hvert fald langt fra hans filosofi. Det vælter hver dag ind med nok 30-40 turistbusser med besøgende, som er her mellem ½ og 1 dag, og som går ud og køber deres hellige souvenirs med hjem. Men Assisi er en hyggelig by og vi bor med udsigt over byen og dalen, så vi kan godt klare lidt kontakt til de højere magter her i en periode, selv om vi ikke har adgang til TV og internet i lejligheden.

Assisi ligger på bjersiden af Monte Subasio, og vi har været deroppe for at gå lidt rundt og kigge ud over det hele. Det sjove var at vi så vildsvin, da vi gik rundt deroppe. De skyndte sig dog afsted, da de så os, men det var meget sjovt at se. Det viste sig iøvrigt at være trøffel-område, så måske har vi afbrudt vildsvinene i et godt måltid. Vi har da også fået købt lidt specialiteter med trøffel her i byen, som smager ganske godt sammen med f.eks. pasta og fisk.

Vi har desuden været på ture til både Umbriens hovedstad Perugia og den lille by Spoleto, og begge byer havde nogle fine romerske ruiner og lidt etruskisk også.

Vi ankom igår til Tollo, der ligger ved Adriaterhavskysten cirka på højde med Rom. Søren fik fredag hentet vores egen bil i Firenze, og det er nu rart at køre i den igen - uden mislyde eller andre problemer fra gearkassen. Tollo er en lille by men vores nye hjem er temmelig stort. Så stort at børnene har fået hver deres værelse + et legeværelse. Vi har også en indhegnet gård at spille fodbold i, så det er et populært sted. Sommertøjet som jeg pakkede væk i Assisi har vi også måtte finde frem igen, og vi var en tur ved vandet, og Rebecca mener bestemt, at det giver mulighed for at få en dukkert i løbet af ugen. Vi skal dog primært se naturparkerne her i området, og Søren håber meget på at se spor af ulv. Internet har vi ikke i vores hus i Tollo, så vi må nøjes med denne internetcafé i denne omgang.

Tirsdag var dagen hvor vi ville se Pisa og det berømte skæve tårn. Vi var derfor lidt tidligt oppe og kørte mod byen og fik fundet en parkeringsplads lidt udenfor, men hvor vi mente os sikre for parkeringsbøder. Da vi kom igennem "Turistfælderne" - Jørns meget rammende udtryk for en lang række boder med alt godt til turisterne - kunne vi også se det fantastiske tårn og den faktisk også smukke domkirke ved siden af. Vi købte billetter til kirke, dåbskapel, to museer og begravelsesbygning, men det at komme op i tårnet kostede 15 euro pr. person (dvs ca. 400 kr for os fire), og det syntes vi var rent røveri. Vi synes at det virkede fint og helstøbt sammen men efterhånden kom vi frem til, at vi nok blev nødt til at komme op i det tårn og få det hele med, nu vi var her. Alle ville gerne derop, så vi måtte jo pænt gå tilbage til billetkontoret og bede om billetter til tårnet. Så var det bare at vi fandt ud af, at man ikke måtte komme op i tårnet, når man var under 8 år !!! Da vi jo ikke kunne efterlade Jonathan nede på græsplænen alene, så blev vi alle sammen nede, men istedet besluttede vi at tage en tur med hestevogn rundt i byen. Noget børnene havde kigget langt efter i Firenze og andre steder.

Så vi fandt en hestevogn og kørte en tur rundt i Pisa, og bagefter var det blevet tid til nogle af de fantastiske is, som jo fås hernede.

Så har vi fået en ny udfordring hernede - Jonathan er blevet en uhelbredelig shopaholic. Han og Rebecca havde hver 600 kr til vores tur, som de selv kunne købe for. Hvis ikke vi havde styret forbruget lidt, så ville Jonathan have brugt alle pengene i løbet af de første to uger i Østrig og Sorrento. Han har lyst til at købe ALT, hvad der minder om legetøj. De runde kugler man kan trække ved enhver kiosk eller bar hernede, mener han er verdens undergang, hvis han ikke får med sig hjem. Vi var efterhånden nået dertil, at vi ville finde en rigtig legetøjsforretning med noget ordentligt legetøj, som han kunne købe. Men det findes bare ikke i byerne - turistforretninger med alt mulig andet end legetøj er her. Vi fandt én legetøjsforretning i Firenze - den var bare lukket - og endelig fandt vi én her i nærheden af vores hjem, den var kun middagslukket, så vi var tilbage 1 time efter og så var der for engangs skyld et udvalg. Men hans samling af gomitier, Ninja'er m.v. er øget betydeligt den sidste måneds tid, men han kan også lege med dem alene og helst uden afbrydelser i timer ad gangen, så det er jo fint nok.

Rebecca - hun er jo som sædvanlig fornuftig og bruger sine penge med omtanke, selv om jeg personligt mener, at nogen af de legetøjsheste hun køber er urimelig dyre.

Onsdag gik vi en tur i de nærliggende højder. Børnene og jeg gik ca. 8,5 km mens Søren gik en lidt længere tur på ca. 20 km. Det var rigtig flot at kigge ud over dalen med Firenze, men her er ikke så mange dyr. Firben, sommerfugle og græshopper så vi mange af og en enkelt musvåge - men ellers kun spor af dyr (vildsvin) i skoven.

Torsdag tog vi til Prato for at se en lidt anden slags by. Stadig med bymur men ellers væsentlig nyere end de andre byer i Toscana. Prato har levet højt på sin tekstilindustri, og sådan et museum var det da også planen at besøge, men det var desværre lukket pga. etablering af ny udstilling. Vi fik dog set en fin gammel ridderborg, så det var alletiders.

Nå, dagen idag (fredag den 11. september) blev noget anderledes end planlagt. Bilen fik jo ordnet gearkasse i sidste uge, men idag på vej til Firenze nægtede den at sætte i 3. og 4. gear, hvilket jo ikke var optimalt. Men vi humpede til Suzuki-værkstedet og fik overrasket vores mekaniker Pablo, og fik også vist ham problemet - det måtte han indrømme, det var ikke så godt. Det ville han selvfølgelig se på indenfor garantien - i næste uge - så vi ringede til SOS International. Via kasko-forsikringen er man jo forsikret i udlandet, og de ringede tilbage indenfor ½ time og sagde, at de havde skaffet os en anden større bil at køre i, og vi skulle bare tage en taxa til Avis i Firenze på deres regning og hente den. Der stod så en Opel Zafira og ventede på os, og selv om vi flytter til Assisi imorgen ca. 3 timers kørsel herfra, så lader det til at baggagen godt kan være i bilen, selv om tagboxen stadig sidder på vores egen bil. Mandag ringer SOS International så til værkstedet og hører dem om, hvornår vores bil er færdig (hende i SOS snakkede fint italiensk !!), og så ringer de bagefter til os. Så selv om vi bandede over vores spildte dag, så var vi nok alligevel heldige, at det skete mens vi stadig var i Firenze nær værkstedet. Så kommer vi godt nok til at bruge lidt tid på at hente bilen igen i næste uge, men det er nok billigt sluppet.

Så vi holder skruen i vandet og glæder os til at se Assisi og hilse på den gode Frans og se hans kloster. Moster Anne viste mig for en del år siden nogle meget smukke billeder, som hun havde malet fra klosteret i Assisi, og det var med til at inspirere mig til at besøge Assisi på denne tur, så det bliver spændende at se.

Så kom den længe ventede dag for ridderturneringen i Arezzo, Giostra del Saracino. Vi kørte til Arezzo omkring frokost, for at være der i god tid og se lidt på byen og optogene inden turneringen. Vi fandt også en parkeringsplads, hvilket ikke altid er let i italienske byer, hvis man skal undgå parkeringsbøder !!

Byen var helt klart pyntet op til fest og rundt om i gaderne gik grupper af folk med tørklæder og flag i farver for deres "helte". De sang og råbte slagord, så det var meget lystigt. I løbet af eftermiddagen begyndte optog rundt omkring og samlede sig efterhånden på den store plads foran kirken. Der var enormt mange folk i dragter - riddere, herolder, bueskyttere, væbnere, par med tøj i ens snit osv. Foran kirken spillede de på trommer og blæseinstrumenter, og til sidst kom præster ud fra kirken for at velsigne deltagerne. Bagefter marcherede de i stort optog til Piazza Grande, hvor turneringen skulle finde sted.

Inden turneringen startede kom ca. 20 mænd løbende ind med store flag i hånden - nogen havde to og andre kun et. Til musik af trommer kastede og svingede de flagene i nok 15 minutter. Der var stor præcision i specielt kastene, så det var imponerende.

Vi havde jo troet, at det til dels var sådan et turistshow, men det måtte vi hurtigt revurdere. Der var meget store og højrøstede grupper på pladsen, som råbte og sang mod hinanden, og da de fire deltagere i turneringen blev præsenteret, gik de helt amok. De mange udklædte deltagere havde lov at stå langs rytternes sti op til den saracener-dukke, hvis skjold de skulle ramme. Vi var lidt overraskede over de mange politifolk, som stod i samme område, men det blev der sandelig behov for, så de udklædte deltagere fra den ene bydel ikke kom i håndgemæng med dem fra de andre bydele. De gik virkelig op i dysten med liv og sjæl - også de tre italienere på rækken bag os skreg og råbte, så vi godt kunne have brugt et høreværn. De skreg jo også for at distrahere, når modstandernes ryttere skulle afsted, men heldigvis blev flere af dem da hæse undervejs.

Vi var lidt overraskede over, at det ikke var de super-flotte riddere, som skulle ramme saracer-dukken. Men de havde måske for meget rustning og udstyr at holde orden på til, at de sådan kunne ramme i midten på skjoldt. Skjoldet var nemlig inddelt i områder, og point blev givet efter hvor man ramte. Hvis så der blev givet et antal point, som støtterne ikke var enige i, så blev det sandelig også meddelt alle med deres hujen og buh'en.

Det var alt i alt en stor og sjov oplevelse. Dysten blev vundet af kvarteret Porta San Andrea i grønne og hvide dragter. Under stor jubel fik de overrakt Den Gyldne Lanse.

Vi kom til Agriturismo Sommaia udenfor Firenze lørdag den 29. august og mødtes med far og Janet, hvilket vi alle fire havde glædet os meget til. Det var rigtig hyggeligt at se dem, og vi havde fået to lejligheder ved siden af hinanden med terasse foran vores del. Det var rigtig varmt, da vi kom, så en tur i pool'en blev hurtigt besluttet, før vi skød vores indkøb sammen og lavede aftensmad.

Søndag tog vi en tur til den lille by Fiesole, som Janet havde et ønske om at se. Den ligger over Firenze og har nogle spændende udgravninger af blandet romersk og etruskisk oprindelse.

Janet er jo rigtig god til italiensk, og da vi havde haft en mislyd i bilen siden de hårde betingelser i Asciano med fuldt læs på bilen og en stejl opkørsel til vores bolig, så besluttede vi at køre til en suzuki-værksted her i Firenze, for at få den tjekket. Nu er det jo sådan, at italienerne har en anden måde at gøre den slags på end i Danmark. Vi kom ind, og der var tydeligvis travlt. Tre til fire mand havde gang i at tage biler ind, køre tur i dem og diskutere med de heldige ejere. Da det blev vores tur måtte vi desuden konstatere, at mekanikeren havde gang i flere kunder/biler på én gang. Men det endte da med, at de efter Janets oversatte beretning og en hurtig køretur valgte at beholde den for at kigge på gearkassen. Vi kunne via vores kaskoforsikring havde fået en fri lejebil, men med fars fine honda holdende på gaden og vente, så blev vi enige om at sættes os ind på bagsædet og så gik turen ellers til Firenze, for at se lidt på byen. Det blev en rigtig god og guidet tur, da Janet jo er velbevandret i Firenze. Vi så de vigtigste kirker og tilhørende Madonna-billeder, så børnene efter nogle timer så lidt trætte ud. Men så kan man jo altid finde en is, og kan man finde en transformer-is, så er dagen reddet for Jonathan. Så det fik han - et lille bæger is med et rum nedenunder til en mini-transformerfigur !!

De næste dage var vi lige så flittige - vi var i Lucca, Pistoia, Firenze igen med Uffizi-paladset med alle dets malerier (dog kun Søren og jeg da far og Janet var hjemme med børnene) og ikke mindst var vi en tur i Vinci, for at se Leonardo da Vinci's museum med modellerne af hans opfindelser. Fredag tog vi efter at have lavet lektier (Rebecca) og læst en tur til en klosterkirke, der ligger over Firenze. Janet havde tidligere oplevet messe med gregoriansk kirkesang til, og det ville vi gerne prøve. Det var en stor oplevelse og bagefter kørte vi til Firenze og spiste middag.

Nu er det blevet lørdag og far og Janet er taget videre på deres ferie, og vi har stadig en uge mere her i Firenze. Bilen er tilbage og har fået skiftet et par tandhjul i gearkassen, så den nu lyder som vanligt, og efter endnu en varm dag med op til 30 grader forbereder vi os på den store oplevelse med ridderturnering imorgen i Arezzo.

Montepulciano - endnu en lille middelalderby på toppen af et mindre bjerg omgivet af vidtstrakte vinmarker. Byen var standard-indrettet med en piazza med domkirke og rådhus samt nogle rigmandspalæ'er. Omkring den centrale bydel fandtes et righoldigt udvalg af små gyder med kraftig hældning, trapper og gode butikker. Vi blev vist lidt for gode kunder, da de handlende begyndte at give os gaver, når vi gik. Den ene gang var det muligvis, fordi den ældre mand havde pakket Jonathans nye "slikskål" ind og forstod, at det var hans souvenir fra Italien. Men den søde lille pige skulle også have noget fra hans butik, så hun fik en lille lyserød porcelænsmaske gratis. Rebecca's souvenir fra Italien er et smykke, som hun fik i Sorrento, så hun er ikke blevet snydt, men det vidste han jo ikke.

Et andet sted fandt Christina en flot taske - ikke billig men flot - og da vi skulle gå fik jeg et tørklæde med i samme farve som tasken - herligt.

På vej hjem fra Montepulciano besluttede vi at køre til Arezzo for at forsøge at få billetter til Saracenerturneringen den 6. september. Turneringen er omtalt i alle guidebøgerne, og da vi har en lille og meget ridder-interesseret dreng, så har vi hele tiden overvejet muligheden for at se denne turnering, når vi nu var her på det rigtige tidspunkt. Tilfældigvis var det dagen, hvor billetsalget blev frigivet, og tilfældigvis fik vi billetter, for om aftenen i TV fremgik det, at alle billetter var solgt. Det var rent held, så nu glæder vi os til den 6. september.

Ellers er vi ved at pakke vores ting sammen her i Asciano. Imorgen lørdag kører vi til et nyt Agriturismo ved Firenze, hvor også far og Janet kommer og bor 1 uge. Det bliver rigtig hyggeligt at se dem, for vi kan da godt mærke, at vi er langt fra venner og familie - og fra andre danskere i det hele taget. De fleste hernede snakker stort set kun italiensk, så det er kun det mest nødvendige, vi kommunikerer omkring. Vi skal opleve Firenze sammen med far og Janet, og vi har også planer om en tur til Vinci-museet sammen. Det skulle være et sjovt lille museum i hans fødeby med blandt andet hans opfindelser. Vejret er stadig rigtig varmt - omkring 35-38 grader når vi op på om eftermiddagen, men heldigvis har vi også i Firenze en pool til fri afbenyttelse, så det går nok.

Lørdag den 22. august pakkede vi hytten sammen på campingpladsen i Sorrento og kørte ca. 6 timer mod nord til byen Asciano, hvor vores lejlighed på Agriturismo Paradiso ventede. Det vil sige, da Christina ringede op, som der stod i brevet fra Novasol, at man skulle 1 time før forventet ankomst, så fik jeg fat i en kun italiensktalende herre som blev ved at sige, at alt var "full". Jamen vi har altså bestilt og må godt komme, prøvede jeg at forklare, og fik til sidst lov at tale med en gæst de havde på besøg, som snakkede lidt engelsk. Efter lidt tid forstod hun, at vi altså "havde lov at komme", og vi blev vel modtaget. En dejlig lille lejlighed med udsigt over de toscanske bakker på os, og nu vi bruger meget tid på at sidde og kigge på udsigten - se selv på billedet. Det er iøvrigt meget interessant at se, at de dyrker det meste af området. Samtidig befinder vi os i noget, som de kalder "le crete", som er tung lerjord i bakker med hyppige jordskred rundt omkring. Når de så har pløjet jorden efter høst af som regel korn, så ligger der kæmpe lerklumper på markerne og man kan kun tænke - hvordan i alverden får de noget fornuftigt ud af den jord ??

Vi vågnede søndag og syntes faktisk, at det var lidt koldt, en meget underlig erfaring efter de 30-35 grader, vi havde haft hidtil. Vi gjorde os klar i ro og mag og tog derefter en tur til Siena. Det var en utrolig flot by og vi forsøgte at følge guidebogens tur rundt. Vi sluttede rundturen ved domkirken Duomo, hvor vi for 20 euro købte os tur ind og se domkirken, som har et meget specielt marmorgulv, som der er skåret 56 scenerier fra biblen ud i gulvet som marmormosaikker. De var meget imponerende udført, så det var en flot oplevelse. Vi så både domkirken, krypten, Batisteriet og det tilhørende museum med en tur op på toppen af det ufuldendte skib. Vi spiste nogle gode is og kørte derefter tilbage til Asciano og gik en tur i poolen.

Mandag var slappe-lektiedag med en tur til vores lokale by Asciano om eftermiddagen. Vi så den lille kirke bygget i 1200-tallet - en helt anden og upyntet stil end vi ellers har set.

Tirsdag har vi været i byen Volterra, som ligger lidt nordvest for Siena. Byen er som de andre her i området fra middelalderen og er beliggende på en top med en flot bymur omkring. Formålet var at se etrusker-museet i byen, hvilket også var en god oplevelse. Der er rigtig mange gravfund fra etruskergrave i området og blandt andet en lille figur, som børnene straks døbte "Lange Peter Madsen" efter en dansk børnebog. Det er en etruskisk figur af en lang og tynd ung dreng, så navnet passede egentlig meget godt. Jonathan fik sig en længe diskuteret bue med to pile til og Rebecca en venindekæde til hende og Victoria.